Til Klimafolkemødet kan du møde én af verdens førende klimaforskere, Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og adm. direktør for det norske forskningsinstitut Nansen Center Bergen. Sebastian Mernild har en Ph.d. i klimaforandringer og er desuden medforfatter på FN’s store klimarapport, der udkommer i 2021.

I 2018 modtog Sebastian Mernild DR’s Rosenkjærpris, en formidlingspris, som gives til fremtrædende videnskabsmænd- og kvinder og kulturpersonligheder, der har formået at formidle et kompliceret emne.

Fra 1. oktober bliver Sebastian Mernild prorektor på SDU.

Til Klimafolkemødet kan du bl.a. møde Sebastian Mernild i åbningsdebatten: ‘Hvordan får vi en grøn genstart efter Corona-krisen’ sammen med Connie Hedegaard og Dan Jørgensen.