Til Klimafolkemødet 2020 vil årets debatter og oplæg foregå på to scener.: Debatscenen og Handlingsscenen.

Se lørdagens program for Debatscenen

Se lørdagens program for Handlingsscenen

Debatscenen

Lørdag
10.00-10.30

Hænger vores hverdag sammen med vores livsværdier?

Beskrivelse kommer snarest

Arrangør:

Højskoleambassadør for Folkehøjskolernes Forening

Lørdag
11.00-11.45

Sådan bliver din ferie klimavenlig

De gode ferieoplevelser scorer højt, når vores tid og penge skal prioriteres. Ferie er ofte forbundet med flyrejser, mange kilometer i bil og øget forbrug. Vores rejselyst har desværre en alvorlig bagside: et kraftigt klimaaftryk. Bliv klogere på, hvordan vi kan holde klimavenlige ferier. Skal vi droppe de lange rejser og orientere os mod nære destinationer? Er der andre ferieformer, der både opfylder vores feriedrømme og er CO2-neutral? Har Corona-epidemien og nedlukningen af rejsebranchen vist helt nye muligheder for klimavenlig ferie?

Deltagere: Professor Søren Askegaard, SDU samt repræsentant fra rejsebureau, Jacob Rolf Jensen, Seniorrådgiver Concito

Arrangør:

Kllimafolkemødet

12.00-12.45

Fremtidens have er selvforsynende

Vær med, når Signe Wenneberg fortæller om fremtidens have med fokus på den selvforsynende have. Vi har tidligere under kriser og krige søgt mod jorden, og søgt hvad vi selv kan gøre som hverdagsaktivister, havedyrkere og hønseejere – og det ser vi igen. Vi mennesker vil dyrke det jordlod, vi har fået ansvar for og få mad ud af det. Signe Wenneberg er journalist og forfatter til en lang række bøger om haven og siger, at haven aldrig har været mere aktuel end nu, hvor vi ser en ny interesse for naturen og det nære.

Oplægsholder: Signe Wenneberg, forfatter, journalist, foredragsholder og blogger.

Arrangør:

Klimafolkemødet

13.00-13.45

Ungdomspolitisk stordebat om fremtidens klimaløsninger

I marts gik en gruppe ungdomspolitikere sammen for at danne det unge klimapartnerskab, som ville forsøge at se igennem de politiske uenigheder og finde løsninger på klimaområdet. Det skabte stor debat, da de med en kronik på kryds og tværs af den politiske skala fremlagde gode og stærke initiativer. Flere initiativer, som i dag indgår i folketingets klimaplaner – men hvad er næste skridt? Vi lægger op til spændende debat i det unge klimapartnerskab.

Deltagere: Kristian Lausten: Landsformand for Venstres Ungdom, Sofie Lippert: Landsformand for SF Ungdom, Landsformand for Radikal Ungdom, Tamara Aroch Rønbah: Forretningsudvalgsmedlem i Rød-grøn Ungdom blandt andre, opdateres løbende. Moderator: Tim Visti: Journalist, Jysk Fynske Medier

Arrangør:

Dansk Fjernvarme

14.00

Tak for i år – og på gensyn i 2021!

Handlingsscenen

Lørdag
10.00-11.45

Bo bæredygtigt:

Hvor meget CO2 udleder vores materialer i boligen? Hvad kan bedst betale sig, når vi skal renovere eller bygge nyt? Og hvordan kan vi skrue ned for energiforbruget i hverdagen? Tag med på en rundtur i boligen, hvor vi ser nærmere på de mest bæredygtige valg og quizzer om boligens klimaftryk. Når turen er slut, har du fået inspiration og en række konkrete tiltag til at bo mere bæredygtigt.

Deltagere: Kristine Virén, Arkitekt, Formidlingschef i Videncentret Bolius, Henrik Bisp, Arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius. Moderator: Rasmus Rune Nielsen, Andel-Andel

Arrangør:

Videncentret Bolius

Lørdag
11.00-11.45

Klimaforandringer i børnehøjde

Underholdende og lærerig peptalk, som klæder børnene på til at forstå, hvad der sker med vejret og hvad det betyder for os mennesker og dyr – og hvad vi kan gøre for at det ikke bliver aaaaalt for varmt på vores dejlige jordklode. For vi kan alle hjælpe til, og vi skal gøre det sammen.

Oplægsholder: Nina Bendixen, journalist og klimaformidler

Arrangør:

Klimafolkemødet

12.00-12.45

Børnejazz

Børnejazz for de små

Arrangør:

Klimafolkemødet

13.00-13.45

Hvordan uddanner vi den kommende generation til at blive klimabevidste borgere?

Hvordan uddanner vi næste generation bedst muligt til at blive klimabevidste borgere? Hvor meget skal vi oplyse, inspirere, konkretisere – hvor meget skal børnene vide om statistikker og fremtidsscenarier? Hvordan taler vi til børnene om klimakrisen?

Deltagere: Signe Wenneberg, journalist, forfatter og blogger, Nina Bendixen, klimaformidler og Sandra Mortensen, specialeskrivende om klimabevidste forældres perspektiv på klimaopdragelse.
Moderator: Stine Bardeleben Helles, partner i HELLES & DOCHERTY

Arrangør:

Klimafolkemødet

14.00

Tak for i år – og på gensyn i 2021!