Godt at vide før dit besøg
2.- 4. September 2027, Middelfart
Velkommen
Uanset om du er til opløftende oplæg, faktatunge foredrag, kreative krumspring eller bare kommer for at nyde en lækker frokost med udsigt over Lillebælt, er der gode grunde til at tage forbi Klimafolkemødet.
Her kan du lytte, lære, opleve, spise, danse og møde nye mennesker – eller bare gå en tur gennem festivalen og se, hvad der fanger din interesse.
Alt sammen helt gratis.
På siden her finder du praktisk information om blandt andet transport, mad og program, så du nemt kan planlægge dit besøg.
Hent app'en
Et godt sted at starte er på vores app. Her kan du nemt få overblik og se hele programmet. Med app’en i hånden kan du også lave din egen plan for dit besøg: Hvad du skal opleve, hvem du skal møde, hvor du vil spise og du bliver opdateret, hvis der er ændringer i programmet.
Du finder den, hvor du normalt henter dine apps:
Madoplevelser
Mad & Drikke
Du har masser af muligheder for at få stillet sulten og nyde et lækkert grønt måltid mad i og omkring Klimafolkemødets plads.
Torsdag og fredag aften inviterer Klimafolkemødet desuden til langbordsmiddag, som kræver tilmelding.
Byens mange gode cafeer og restauranter står også klar til at servere et måltid.
Transport og parkering
Din ankomst
Mange veje fører til Middelfart. Så uanset om du vælger toget, cyklen, bussen, samkørsel eller en helt femte transportform, kan du læse mere om, hvordan du kan komme til Klimafolkemødet, når du klikker på knappen nedenunder.
Tilgængelighed
Adgang for alle
Klimafolkemødet er for alle, og vi arbejder løbende på at forbedre tilgængeligheden.
Vi ønsker på tværs af hele Klimafolkemødet at sikre et inkluderende miljø og arbejder derfor målrettet med at mindske de barrierer, der måtte være for både fysisk, mental og social deltagelse.
Oplever du, at Klimafolkemødet mangler noget i forhold til tilgængelighed eller har du spørgsmål til tilgængelighed, er du meget velkommen til at række ud til os på klimafolkemode@middelfart.dk.
Find hvad du leder efter
Kort over området
Få overblikket over, hvor Klimafolkemødets scener og boder er placeret. På kortet kan du også se, hvor du kan spise.
Klik på knappen nedenunder, og se alle kortene samlet ét sted.
Til børn & Unge
Klimaløbet
Klimaløbet er en aktivitet målrettet børn og unge. Her kan du besøge boder på hele pladsen, som har forberedt en lille opgave eller aktivitet til dig og dine kammerater.
Du må selv bestemme hvilken rækkefølge, du vil besøge boderne i. Brug kortet til at finde vej. Måske kan du nå dem alle sammen?
Du kan hente et skattekort i Informationsboden ved Forsamlingshuset
Find svarene
Praktisk information
Torsdag & Fredag
Pladsen åbner klokken 9 alle dage, og festen fortsætter, til den sidste gæst går hjem.
Omkring klokken 18 lukker boderne, dagens debatter, samtaler og workshops rundes af, og aftenprogrammet tager over. Her kan du nyde god musik, underholdning og festlige indslag, mens der er gode muligheder for at få noget lækkert at spise og drikke.
Så find et godt sted at slå dig ned, tag en bid mad, noget koldt i glasset og nyd aftenen på Klimafolkemødet.
Lørdag
Lørdag forvandler vi Havnegade til et stort klimaværksted for familier og børn i alle aldre. Her er der brugbare talks, kreative workshops, inspiration og god musik – og masser af muligheder for både at lære, lege og være med.
Vi åbner kl. 10 og lukker kl. 15.
Vil du studere programmet i ro og mag samlet i en handy PDF-fil, så kan du downloade Klimafolkemødets som PDF via dette link. God læselyst!
Det er gratis at deltage i Klimafolkemødets aktiviteter. Det er ikke nødvendigt at have en billet – vi glæder os til at byde dig velkommen i Middelfart.
Har du behov for overnatning under Klimafolkemødet? Besøg VisitLillebælt for at se alle mulighederne.
Du kan også overnatte hos lokale borgere i Båring-Asperup. Læs mere og book dit homestay i et aktivt lokalsamfund tæt på Middelfart.
Du kan parkere bilen bag ved P-huset på Havnegade 2. Det er gratis og kun en kort gåtur fra pladsen.
Nyhedsbrev
Følg med...
Vil du være blandt de første til at høre, når der sker nyt på Klimafolkemødet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få nyheder, programnyt og inspiration direkte i indbakken.