Når sulten melder sig
Grønne retter på gaflen
på torvet
Madtorvet
På Madtorvet, som du finder på torvet, kan du stille sulten i forskellige grønne retter. Uanset om du er til tacos, bowls, burger eller noget helt fjerde, så finder du helt sikkert en lækker grøn ret efter din smag på Madtorvet.
CO2 beregning af madretterne
Alle madboder har afleveret ingrediensliste med mængdeangivelse og ud fra det er der lavet CO2-beregninger på madretterne, så du kan se, hvor stort – eller lille – klimaaftryk, den enkelte ret har.
Fællesspisninger på Klimafolkemødet
Spis sammen
Rund dagen af i Sinatur Mad & Mødested, hvor du sammen med venner, kolleger og nye bekendte kan nyde et fælles måltid.
når den lille sult melder sig
Forsamlingshuset
I Forsamlingshuset kan du nyde en kop kaffe, kolde forfriskninger eller snack tilberedt af Kring Chokolade, som du også kan finde i gågaden.
Klimafolkemødets restauranttelt
Sinatur Mad & Mødested
I Sinatur Mad og Mødesteds telt kan du stille både den store og lille sult med friske, klimavenlige råvarer, uanset om du er til smørrebrød, lækre salatbowls, chili sin carne eller blot tørster efter lækre, økologiske drikkevarer.
Her kan du også bestille madbilletter, når I er flere, der skal spise frokost og ønsker at samle bestillingen i én faktura.
Byens spisesteder
Lokale smagsoplevelser
Middelfart byder på forskellige madoplevelser. Så uanset om du er til pizza eller en tre-retters menu med udblik over Lillebælt – så finder du helt sikkert noget lækkert i byens caféer og restauranter.
vaskbart service på hele pladsen
Smid ikke gaflen ud
Når du bestiller en lækker taco eller dejlig kop kaffe på Klimafolkemødet, så får du det serveret på service, der kan bruges igen og igen og igen.
Alle tallerkener, kaffekopper, ølglas, vinglas, skåle og lignende indgår i vores system af vaskbart service. Aflever derfor den brugte gaffel, skål eller glas i en af de markerede spande.
Vi har droppet papirservietterne
Her må du gerne tørre fingrene af i tøjet
Når du er færdig med at nyde en fedtet (vegetarisk) frikadellesandwich på Madtorvet og skal have tørret hænderne, så sker det i år i et genanvendeligt håndstykke.
Så smid ikke håndstykket ud, men smid det i beholderen med ikonet, du ser her på siden. Så sørger vi for at vaske håndstykket, så det kan bruges igen og igen – faktisk op til 300 gange.
Praktisk info
Der er flere vandposter på pladsen, hvor du kan fylde din vandflaske op.
Som en ny mulighed i år, er det også muligt at få kaffen i dit eget termokrus. Denne mulighed gælder dog kun i de mobile kaffevogne på pladsen.
Du finder vandposter centralt placeret på pladsen, hvor du kan tappe drikkevand. Husk at medbringe din egen drikkedunk.
Når kaffetørsten melder sig, så kan den stilles flere steder på pladsen. Besøg fx Forsamlingshuset, hvor Kring Chokolade serverer kaffe og snacks.
Du kan også nyde en kop kaffe i Sinatur Mad og Mødesteds telt, som er centralt placeret på pladsen.
Besøg også byens caféer og spisesteder, som byder på kaffe og te samt kølige drikkevarer.
Nyhedsbrev
Følg med...
Og hold dig opdateret om Klimafolkemødet.