Hvad sker der
Program
Find program for hver dag
Hvad skal du opleve?
Kl. 08.00 starter vi på Middelfart Gymnasium.
Kl. 9.45 går vi ned på KulturØ-pladsen og er med til åbningstalen på Fællesscenen.
Klimafolkemødet har fået besøg af tre af Jens Galschiøts værker: Det ene værk hedder Unbearable, og det er en skulptur af en isbjørn, som er spiddet på en graf over verdens CO2 udslip fra år 0 til år 2015. Det andet værk, Min Indre Svinehund, afbilder en gris i menneskeligt tøj. Skulpturens formål er at skabe fokus på den stigende vold, intolerance, racisme og forfølgelse mod mindretal, som Europa har været vidne til i de senere år. Det tredje værk er Skamstøtten, som også er en skulptur, der blev indviet på NGO Forum for FAO-topmødet i Rom, 1996. Siden da er der blevet opført tre andre søjler: I Hong Kong, Mexico og Brasilien, galschiot.com. Værkerne kan allerede nu opleves for enden af Herman Jensens Anlæg, Havnegade i Middelfart.
Sted: For enden af Herman Jensens Anlæg
Udstilling af 15 nominerede billeder til årets Klimafoto indenfor hvert af de forskellige temaer:
Sundhed, Fritid & Ferie, Mad & Drikke, Natur & Have, Forsyning, Landbrug, Affald, Ting & Sager, Tøj, Bolig, Transport, Økonomi, Klimaledelse, Mobilisering samt Kultur.
Sted: Nytorv og Kajen
3 dage med fokus på håndens arbejde og bæredygtighed. I de historiske rammer på Lillebæltværftet kan du opleve samskabelse og fællesskab mellem Middelfart kommunes virksomheder og skoler.
Åbningstider:
Torsdag og fredag kl. 09:00 – 15:00
Lørdag kl. 10:00 – 14:00
Sted: Lillebæltværftet, Havnegade 98
Book bord i restauranten og nyd en klimavenlig buffet. Åben for spisende gæster til frokost og middag. Det vil også være muligt at købe kaffe og en morgenbolle samt sandwich.
Skoleelever 7.-9. klasse fra Strib-, Hyllehøj- og Østre Skole giver deres bud på, hvordan vi kan forbedre havmiljø og få gladere fisk og havdyr! Se deres kreative indspark, idéer og ønsker i udstillingen ’Hovedet i havet’ på KulturØen, der er resultatet af skoleelevernes besøg på forskningsskibet Aurora i efteråret 2021.
Sted: Biblioteket på KulturØen
Løbende workshop med udgangspunkt i alle de materialer Tingcentralen, får leveret fra virksomheder. Bi-/restprodukter der er affald for virksomheder, er værdifulde materialer for skoler og institutioner – til brug i undervisning.
Sted: Grønt område
Kom med bag pulpen og få hænderne i papiraffald, når du sammen med Papirværk forvandler papiraffald fra Klimafolkemødet til nyt liv. Hvad vil du producere? Postkort, julekort, bordkort?
Papir er lavet af træer, så ved at genanvende papiraffald kan vi undgå træfældning. Vink farvel til lim, kemikalier og cellulose, når du producerer nye produkter af 100% papiraffald.
Normalt er det lånte bøger og biblioteksmateriale du afleverer på biblioteket, men under klimafolkemødet ser vi gerne, at du også afleverer affald. Her bliver det nemlig muligt at låne en affaldstang og affaldspose i biblioteket på KulturØen. Efter en god gåtur i nærområdet kan du så vende tilbage til biblioteket med en fuld skraldepose til glæde for både krop og miljø. Som tak for indsatsen modtager du et diplom.
Aktiviteten retter sig i særlig grad mod børnefamilier.
Sted: Biblioteket på KulturØen
Elektrificering af transportområdet er en væsentlig brik i den grønne omstilling – og efterhånden som produktionen af vedvarende energi øges, bliver grøn transport endnu grønnere. Igen i år deltager ElbilBy med store og små elbiler ved Klimafolkemødet, ligesom vi i år vil have endnu større fokus på rådgivning vedr. elbilopladning.
Sted: Østergade
Plastic er ikke affald, men en ressource. Forvandl hårdt plast til nyt produkt med A circular design studio.
Sted: Grønt område
Hvilken fisk drømmer du om skal svømme rundt i Lillebælt? Børnebiblioteket rydder op i pap, papir og krea-skab. Kom og vær med og skab din helt egen fantasifulde og farverige fisk, når vi afholder workshop i børnebiblioteket. For børn og familier – alle kan deltage.
Sted: Biblioteket på KulturØen
Vidste du at muslinger har et klimaaftryk på niveau med gulerødder?
Kom og vær med, når vi laver lækker, sund og nem mad af en af havets klimavenlige råvarer: Muslinger.
Sted: Kajen
Et kontor behøver ikke nødvendigvis at være stort for at være rummeligt. lad dig inspirer af, hvordan et mobilt kontor anno 2022 kan se ud, og hvilke muligheder du får, når du sætter dit kontor på hjul.
Sted: Kajen
Kom til Åbningen af Klimafolkemødet og vær med til at skabe klimahandling sammen.
Deltagere:
Johannes Lundsfryd Jensen (A), Borgmester i Middelfart
Stephanie Lose (V), Regionsformand i Region Syddanmark
Hvordan mærkes klimahandling egentlig? I Klimafolkemødets nye oplevelsesområde kan du mærke, interagere, debattere og blive klogere på en række konkrete klimahandlinger, produkter og løsninger. Bliv hands on inspireret til at skabe mere klimahandling, når du kommer hjem fra Klimafolkemødet.
Sted: Grønt område
Klimaforandringerne har betydelige konsekvenser for børn og unges sundhed og fremtid, samtidig kan det være svært at have indflydelse på beslutningerne. Dette kan medføre følelsen af at være magtesløs og i værste tilfælde føre til klimaangst. Klimaangst er ofte forbundet med opfattelsen af utilstrækkelig handling fra voksne og regeringers side, følelser af forræderi og forladthed. Fremmer angsten handling eller fører den blot til handlingslammelse? Og hvordan påvirker klimadagsorden børn og unges trivsel?
Deltagere:
Mette Bossen Linnet, formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark
Solveig Roepstorff, Selvstændig Psykolog og forfatter
Elise Sydendal, Klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Moderator: Christian Garde, Journalist ved Samvirke
Forfatter Josefine Klougart læser op af sin roman “Alt dette kunne du få”.
DMI præsenterer Klimaatlas for Danmark – hvordan man bruger det og hvad man kan bruge det til – og planer for udvikling og nye klimadata. For hvad ønsker brugerne?
Hvad mangler f.eks. kommuner og forsyninger for at kunne udarbejde robuste planer for klimatilpasning?
Workshoppen har fokus på ønsker, behov og idéer til udvikling af Klimaatlas.
Grøn omstilling og klimamål kan ikke nås uden effektivisering af den nuværende bygningsmasse. Men f.eks. 500 millioner radiatorer i Europa har ikke en radiatortermostat, selvom de blev opfundet i 1943! Hvilke oplagte “få det nu gjort”-løsninger med god tilbagebetaling findes der? MEN SAMTIDIG: HVAD ER FORHINDRINGERNE FOR DEM? F.eks. hos boligforeninger og kommuner.
Deltagere:
Danfoss A/S (TBA)
WE BUILD DENMARK (person ifm. Brugergruppe af IoT til bygningsstyring/drift)
Boligforening (nok ALFABO fra Kolding v. Stefan Vestergaard)
Moderator: Anders Barkholt / Aguardio
Hvis du troede, at gassens rolle var udspillet i den grønne omstilling, kan du godt tro om igen. Den har fået et solidt comeback i form af blandt andet biogas, brint og CO2-lagring, som kan få hele energisystemet til at hænge sammen. Kom og hør hvordan!
Deltagere:
Stine Grenaa Jensen, Vice President i Systemansvar, Energinet
Martin Hartvig, seniøringeniør i Systemansvar, Energinet
Martin Patrong Haspang, senioringeniør i Gas Storage Denmark
Moderator: Ann Marker, Energinet
Kig forbi Fremtidens bibliotekstelt. Her kan du bygge din egen klimakæphest, pode et træ eller lave din helt egen frøbombe. Hør, hvordan biblioteker og borgere i fællesskab skaber bæredygtige aktiviteter – og kom med dine egne idéer til det bæredygtige bibliotek. Du kan også få litteraturtips, når vi laver book-talks om klima, bæredygtighed og naturforbundethed.
Sted: Fremtidens bibliotekstelt på KulturØ-pladsen
Det er svært at være neutral i klimadebatten, fordi det handler om vores fælles fremtid. Mange biblioteker oplever, at de både har et ansvar og særligt potentiale for at inddrage borgere i den bæredygtige omstilling. Hør mere om bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling og hvorfor de blander sig.
Deltagere:
Helene Bruhn Schvartzman, procesleder for verdensmål, co-design og bæredygtighed, Aarhus Bibliotekerne
Thomas Sture Rasmussen, national verdensmålskoordinator, Danmarks Biblioteksforening
Thomas Ravn-Pedersen, direktør, Verdens Bedste Nyheder
Tine Segel, formand, Forbundet Kultur og Information
Andrew Cranfield, leder, Biblioteker og Kulturinstitutioner i Tønder Kommune og medlem af European Bureau of Library, Information and Documentation Associations
Moderator: Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening
Klimakrisen kræver en radikal ændring i den måde vi transporterer os på. Men hvordan sikrer vi et frit og fleksibelt transportsystem i en klimaneutral fremtid? Og hvordan tager vi hensyn til alle i omstillingen – både dem som er afhængige af bilen og dem der ikke er? Det stiller vi skarpt på gennem eksempler, drøftelser og debat, hvor alle er inviteret til at bidrage med deres bud på den fremtidige klimavenlige transport.
Danmark skal have et klimamærke på fødevarer. Det har fødevareminister Rasmus Prehn meldt ud. En arbejdsgruppe skal nu komme med anbefalinger til hvordan det kan laves. I den højaktuelle debat er spørgsmålet hvordan skal et klimamærke se ud, og hvad det skal kunne? Debatten vil komme rundt om de muligheder og udfordringer et klimamærke giver set fra forskellige perspektiver fra jord til bord, og om det kan give danskerne en mere bæredygtig kost.
Deltagere:
John Thøgersen, Aarhus Universitet
Henrik Vinther Olesen, Salling Group
Moderator: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer
Herning Bibliotekerne har haft stor succes med Børnefolkemødet – kommunens årlig verdensmålsfestival for børn og unge. Gennem undervisningsforløb, hands-on-workshops, foredrag, koncerter, debatter og andre aktiviteter formidles viden om FN’s verdensmål.
På Klimafolkemødet kan man møde folkene bag Børnefolkemødet og blive klogere på, hvordan festivalen tilrettelægges og afvikles. I teltet vil man kunne deltage i en tegnekonkurrence, lave verdensmålsvendespil, prøve vores verdensmålslykkehjul, samt andre hands-on-verdensmål-aktiviteter.
Vi glæder os til at møde jer!
Sted: Verdensmålsteltet på KulturØ-pladsen
Klimaforandringerne er en kæmpe trussel for sundheden allerede nu, og det bliver kun værre i fremtiden. Samtidigt er sundhedsvæsenet en stor klimasynder. Kom og hør, hvordan dette dilemma skal løses, så det danske sundhedsvæsen kan yde sit bidrag til Danmarks 2030 mål.
Deltagere:
Anna Mette Nathan, Lægeforeningen
Henrik Gottlieb Hansen, regionsrådsmedlem i Region Midtjylland, Forma for udvalget for bæredygtighed, teknologi og anlæg
Anna Roe Rasmussen, ph.d.studerende i CO2-udslip fra ortopædkirurgiske operationer og medlem af Læger for Klimaet
Moderator: Martin Schønemann-Lund, Læger for Klimaet
Unge fra de syv energibyer udvikler idéer til projekter og initiativer, der kan gøre Energibyerne grønnere og mere attraktive for unge. Efter workshoppen fremlægger deltagerne deres idéer for borgmestrene fra de syv byer.
Vi er måske ikke helt så unikke, som vi går og tror. Faktisk er det relativt simpelt at putte folk i bokse ud fra vaner og mønstre. Også når det kommer til bæredygtighed. Kommunikationskollektivet STEP laver årligt en bæredygtighedsanalyse blandt danske forbrugere og deler på den baggrund ud af tankevækkende indsigter. Hvordan kan denne viden bruges, når vi gerne vil nå forbrugerne med bæredygtige produkter og løsninger? Og hvordan har Ukraine-krisen påvirket den bæredygtige forbrugeradfærd?
Deltager:
Helle Rex, Sustainability Manager ved STEP The Communication Collective
Moderator: Torsten Bo Jørgensen, Facilitator for Danske Handelsbyer og ejer af bystrategi.dk
Dramatiker og forfatter Alexandra Moltke Johansen taler om, læser og synger fra sine ritualer, bøger, teaterstykker – alle skabt med afsæt i forfærdelse over den krise, vi befinder os midt i.
Project Zero handler om at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt senest i 2029. Det omfatter et spændende samarbejde mellem byens butikker og elektrikere, som har resulteret i energioptimering af butikkerne og ombygning bl.a. med LED-belysning – alt sammen udført af lokale elektrikere, der givet butikkerne den første screening gratis. Et konkret, lokalt projekt, der bygger på en win-win-tanke for alle aktører.
Deltager:
Axel Nielsen, Citychef Sønderborg
Moderator: Torsten Bo Jørgensen, Facilitator for Danske Handelsbyer og ejer af bystrategi.dk
På Bænken er et danseakrobatisk mellemspil, hvor to kvindelige nycirkusartister iscenesætter den ikoniske københavnerbænk. I en skæv og finurlig akrobatisk duet med overraskende koreografier og til lyden af Chopin bliver det velkendte element fra byrummet medspiller i et legende møde mellem krop, bænk og by. Med fysisk præcision, i balancerende og kropsbøjende bevægelser arbejder artisterne på og med bænken og skaber et abstrakt og magisk øjeblik i byens hverdagsliv.
I samarbejde med Trekantområdets Festuge.
Sted: KulturØ-pladsen
Kom og bliv klogere på mulighederne, de første kommunale erfaringer og giv dit bidrag til det videre arbejde, når to politikere og to forvaltningsfolk drøfter, hvordan man kan koble den grønne dagsorden til beslutnings- og budgetprocesserne for at nå de fastsatte klimamål. Hør hvad dilemmaerne er, når kommunerne skal prioritere mellem pris og grønne valg.
Moderator: Jane Møller Pedersen, kontorchef, Økonomisk Politisk Center, KL
Meget peger på at en sundere tilværelse kan forenes med en klimavenlig adfærd. Eksempelvis udgør sundhedseffekten af cykling ca. 10 kr. for hver km. der bliver kørt, sammenlignet med bilens inaktivitet. Og hvis alle danskere efterlevede de officielle kostråd, vil kosten medføre en gevinst på 38 mia. kr. og spare samfundet 2,6-3,9 mio. tons CO2 om året. Disse fortjenester er desværre ikke en del af gængse samfundsøkonomiske beregninger.
Deltagere:
Christian Ege
Kaare Stoltz, fadl
Moderator: Hans Henrik Samuelsen
Mejeri har en lang tradition i Danmark og er en stor del af den danske madkultur. Derfor er vi nødt til at diskutere, hvilken rolle mejerisektoren skal have i et grønt og bæredygtigt samfund. Denne debat stiller blandt andet skarpt på, hvordan mejeriprodukter kan indgå i en bæredygtig kost, og hvad mejerisektoren bør gøre og allerede gør for et mere grønt og bæredygtigt samfund.
Sammen med et skarpt panel og publikum skal vi blive klogere på emnerne.
Deltagere:
Merete Myrup, Ernæringschef, Mejeriforeningen
Repræsentant fra Concito
Repræsentant fra SF
Repræsentant fra Venstre
Moderator: Gitte Lillelund Bech
Emissioner forbundet med vores livsstil og forbrug i hverdagen skal reduceres markant hvis vi skal imødekomme en klimaneutral fremtid. Både stat, kommuner og borgergrupper er allerede i gang med at definere hvordan de kan bidrage. Med fokus på fødevarer, vil vi kigge nærmere på hvilke udfordringer der er og hvad vi, som borgere og kommuner, kan gøre ved det. Herunder hvilke værktøjer der er tilgængelige og hvordan andre kommuner, griber det an.
Den rullende redaktion lægger vejen forbi Klimafolkemødet til åben redaktion. Læg vejen forbi og stil dit spørgsmål til avisen eller giv et tip til en god historie, som du gerne vil fortælle.
Debatten om den grønne omstilling bliver ofte teknisk eller præget af alle de ting, vi ikke må. Men hvordan ser fremtidens grønne samfund ud, og hvordan kan det byde på bedre livsvilkår end det samfund, vi kender? Kom og hør forskellige bud på grønne fremtidsvisioner og del dine egne med os!
Deltagere:
Mikkel Krause Frantsen
Clara Guttman, Ungeklimarådet
Søren Mau, Filosof
Karolina Lewandowska, Læger for Klimaet
Moderator: Martin Schønemann-Lund, Læger for Klimaet
Forfatter Signe Kierkegaard Cain læser op og taler om klimaangst og behovet for, at klimakampen kæmpes af alle – på tværs af generationer.
Miljø og klima er for alvor kommet på agendaen – og forbrugerne og butikkerne er klar over, at de selv spiller en rolle i den grønne omstilling. Men er der sammenhæng mellem holdning og handling? Hvordan ser forbruget reelt ud? Og hvordan sikrer både butik, center og bymidte sig en grøn profil?
Deltager:
Louise Byg Kongsholm, Trendforsker, forfatter og foredragsholder
Moderator: Torsten Bo Jørgensen, Facilitator for Danske Handelsbyer og ejer af bystrategi.dk
Alle taler om elbiler og stadig flere ruller på de danske veje. Men faktum er, at langt hovedparten af danskerne stadig hælder flydende brændstof på deres bil. Er du en af de mange der overvejer, om din næste bil skal være en elbil? Så kom og hør FDMs eksperter fortæller om, hvorfor en elbil kan være en rigtig god løsning. Vi fortæller om biløkonomi, ladeløsninger, teknikken og myterne.
Deltagere:
Eksperter fra FDM
Der bliver smidt ud som aldrig før på de danske byggepladser. Hvordan arbejder STARK og udvalgte kunder på FYN med de nye krav der kommer med hensyn til Genbrug og Genanvendelse?
I vil se eksempler på bæredygtighed i praksis herunder STARK’s tjekliste, tackback ordninger, partnerskaber, socialøkonomi og GENTRÆ.
Deltagere:
Andreas Juhl, STARK Odense
Anders Sørensen, Bæredygtighedschef Enemærke Petersen
Kristian Fribo, Bæredygtighedschef STARK
Ulrik Banner, Site Hub
Moderator: Kent Fonseca, STARK’tivist og Gentræ Ambassadør
Der er mere end nogensinde brug for, at vi finder nye måder at tænke mennesket og menneskets forhold til verden og til naturen på, og her har skønlitteraturen et særligt potentiale.
Hør Josefine Klougart, i samtale med litteraturformidler Maria Guldager Rasmussen, fortælle om det vigtige bidrag fra skønlitteraturen – og om sit blik på menneskets forhold til og særlige forbindelse med naturen.
Josefine Klougart tager udgangspunkt i sit eget forfatterskab og i seneste roman: ’Alt dette kunne du få’.
Sted: Fremtidens bibliotekstelt på KulturØ-pladsen
En klimaneutral fremtid kræver store ændringer i måden vi forvalter og anvender vores arealer på. Pladsen er trang, og der er mange behov, som skal prioriteres og tilgodeses, når vi på samme tid blandt andet skal udbygge med vedvarende energi, udtage lavbundjorde, omstille landbruget og transportsektoren og klimatilpasse vores byer og landskab. Vi skal i denne session belyse dette område, samt drøfte mulige synergier og dilemmaer i fremtidens arealanvendelse.
Unge fra Energibyerne holder en workshop på Klimafolkemødet, hvor de laver forslag til Energibyernes borgmestre. Dem overrækker de til borgmestertræffet og har en dialog med borgmestrene om forslagene og om arbejde med klima i de syv energibyer.
Deltagere:
Borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V), Skive Kommune
Borgmester Hans Østergaard (V), Ringkøbing-Skjern Kommune
Udvalgsformand Rikke Christensen (R), Horsens Kommune
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), Middelfart Kommune
Borgmester Erik Lauritzen (S), Sønderborg Kommune
Borgmester Michael Ziegler (C), Høje-Taastrup Kommune
Borgmester Birgit S. Hansen (S), Frederikshavn Kommune
Moderator: Connie Hedegaard, formand for Concito
Power-to-X udgør det næste store skridt i den grønne omstilling og har potentialet til at blive et nyt grønt eksporteventyr for Danmark. På både europæisk og nationalt plan er der bebudet store satsninger på teknologien, der kan omdanne grøn strøm til CO2-neutralt brændstof til fly, skibe, lastbiler og energiintensiv industri. Men hvis PtX skal levere grønne brændstoffer til konkurrencedygtige priser, skal teknologien modnes og op i industriel størrelse. I Trekantområdet har en række virksomheder og kommuner etableret et stærkt Power-to-X partnerskab, som vil gøre Trekantområdet til et Nordeuropæisk centrum for produktion af grøn og bæredygtig energi til husholdninger, transport og industri.
Deltager:
Søren Schmidt Thomsen, Triangle Energy Alliance
Moderator: Troels Mylenberg, politisk redaktør TV2
Religionshistoriker og forfatter Jens-André P. Herbener fortæller om nødvendigheden af økocentriske fortællinger, verdenssyn og værdier i omstillingen af vores samfund.
CO2-udledningen stiger fortsat med alarmerende hastighed i dag og min. en million arter bevæger sig stadig tættere på udryddelse. Klimakrisen og biodiversitetskrisen bliver for ofte håndteret uafhængigt af hinanden, og det skal ændres.
Vi tager toneangivende personer med på scenen (virksomheder med miljøløsninger, miljøstyrelsen og brancheorganisation), og får en diskussion med Klimafolkemødets deltagere omkring vigtigheden i at konfrontere klimaforandringerne og tabet af biodiversitet sammen.
Deltagere:
Jesper Staal-Thomsen, Byggros
Miljøstyrelsen (TBA)
Miljøvirksomhed (TBA)
Moderator: Trine S. Jensen, CLEAN
Byggeri udgør 30% af Danmarks CO2udledning – hvordan skal fremtiden se ud?
Endnu mere billigere, større og vildere byggeri, eller mindre bygninger med mere bæredygtighed for pengene?
Vi skal have nye normer i byggeriet. Det kan lykkes, hvis politikere og forbrugere stiller krav.
Vi inviterer til debat, hvor du kan blive klogere på egne muligheder som forbruger og bidrage til en udfordring som stilles til Topledernes Klimapanel for Byggeriet kl. 15.
Deltagere:
Frederik Noltenius Busck, Co-CEO & Head of Land, Copenhagen Village
Emil Bender, Co-founder, Home.earth
Mikkel Damgaard Nielsen, Havnens Hænder
Mette Susgaard, Den Grønne Studenterbevægelse
Moderator: Stine Bardeleben Helles, Partner Helles og Docherty
I byerne er der en høj koncentration af affald, der sendes til forbrænding. Meget af det affald er faktisk ressourcer egnet til genanvendelse. En måde at genanvende ressourcerne på er gennem symbioser, hvor erhvervsdrivende samarbejder om restressourcerne. Her bliver én virksomheds restressource en anden virksomheds ressource. Vi inviterer en række aktører til en snak om, hvordan man kommer i gang med symbioser, og hvilken rolle kommuner og virksomheder kan spille.
Moderator: Malene Køster Lasthein
Det globale marked for Power-to-X anlæg forventes at vokse ekspotentielt over de kommende år, og desto hurtigere vi reagerer her i Danmark, desto bedre muligheder vil man have i den internationale konkurrence. Realiseres det fulde potentiale, som Danmark har for vedvarende energiproduktion i form af vind og sol, kan det medføre en række gevinster for dansk erhverv.
Deltager:
Jakob Dybdal, COWI
Moderator: Troels Mylenberg, politisk redaktør TV2
Klimakysset – teater og musik. Forestillingen varer 70 minutter.
På Bænken er et danseakrobatisk mellemspil, hvor to kvindelige nycirkusartister iscenesætter den ikoniske københavnerbænk. I en skæv og finurlig akrobatisk duet med overraskende koreografier og til lyden af Chopin bliver det velkendte element fra byrummet medspiller i et legende møde mellem krop, bænk og by. Med fysisk præcision, i balancerende og kropsbøjende bevægelser arbejder artisterne på og med bænken og skaber et abstrakt og magisk øjeblik i byens hverdagsliv.
I samarbejde med Trekantområdets Festuge.
Sted: KulturØ-pladsen
Hvis Power-to-X skal levere grønne brændstoffer til konkurrencedygtige priser, skal teknologien modnes og op i industriel størrelse, samtidig med at vi skal sikre rigelige mængder af grøn strøm og kulstof. Introduktion af nye brændstoffer i den tunge transport stiller også krav til infrastrukturer og distribution. Vi tager et kig på, hvor langt vi er nået i denne udvikling, hvad er potentialerne og udfordringerne, hvilke spor skal vi satse på – og hvad kræver det for at blive en succes?
Deltagere:
Christian Motzfeldt, Bestyrelsesformand Triangle Energy Alliance
Christoffer Berg Lassen, CCO Bunker Holding
Kristian Kaufmann, Climate Ambassador, Dinex
Moderator: Troels Mylenberg, politisk redaktør TV2
Du inviteres indenfor i den lille biotop Brodmann´s Omr. 17: det sted i det menneskelige indre hvor utopier kan anes og sanses. Stedet hvor vores verdensbilleder formes, bygges op og brydes ned i en konstant bevægelse. Vi holder sanselige dialoger om EU som utopi i kroppen og vandet i en optisk installation der kombinerer kunst og klimaaktivisme. Ambitionen at gøre publikum bedre i stand til at forestille sig positive utopier for fremtiden ved at se en forvrænget virkelighed gennem den store kuppel. Utopier kan blive – og har før vist sig at være – starten på en ny virkelighed (kvinders stemmeret er et godt eksempel). Vi kalder det sensorisk aktivisme – hvor sanselig scenekunst kan kropsliggøre de problemstillinger, vi står overfor. Før og efter besøget står NOAHs miljøaktivister parat for at diskutere utopier med publikum.
Vi besøger også Klimafolkemødet med et rullende samtalekøkken om EU´s fælles landbrugspolitik: CAPavan. Et mobilt lille køkken der deler viden omkring madsuverænitet og hvad det indebærer for en frugtbar fremtid og hvordan den landbrugspolitik vi nu har påvirker både menneske, dyr og plante – kroppen.
Sted: Kajen ved Kutter Anton
Vi gør rigtig meget, og politikerne taler og skåler om avancerede løsninger og milliarder til nye investeringer. Men måske er der en mere simpel vej ud af krisen?
Mød Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde og Alternativets Dyrerettighedsordfører, Michael Monberg til en talk om vejen ud af klimakrisen.
Klimaforandringerne kan give anledning til konflikter – også i Danmark. Åer og vandløb går over deres bredder, og mange interesser er på spil – landbrugsjord, infrastruktur, natur, biodiversitet mv. WSP DK inviterer til oplæg & debat fra tre forskellige vinkler på, hvordan inddragelse kan gøre en afgørende forskel: Fra Gudenåen, Kongeåen og til et regionalt perspektiv. Vi spørger: Hvordan kan forhandling mellem interesser danne grundlag for, at alle går fra bordet med noget positivt?
Deltagere:
Mathilde Kjær Hansen, WSP DK
Mathias Utoft Jørgensen, Silkeborg Kommune
Henrik Vest Sørensen, Region Midtjylland
Sally Jane Huntingford
Moderator: Miriam Jensen, Aalborg Universitet og WSP DK
Deltagere:
Jens Larsen
Gate 21
HC Jørgensen
Moderator: Connie Hedegaard
Klimasamtale og debat med meteorolog Jesper Theilgaard og forfatter Josefine Klougart, som undersøger, hvad skønlitteraturen kan bidrage med, når klimarapporter og grafer ikke er nok til at skabe klimahandling.
Når vi fordyber os i skønlitteraturen, får vi adgang til at opleve verden og vores forhold til naturen på nye måder. Jesper og Josefine kommer med eksempler på, hvordan vi kan skabe håb og handlemod med videnskab, skønlitteratur og fællesskaber.
Deltagere:
Jesper Theilgaard, meteorolog, forfatter og klimaekspert
Josefine Klougart, prisbelønnet forfatter og aktuel med romanen ”Alt dette kunne du få”
Moderator: Anette Lerche, kommunikationschef, Forbundet Kultur og Information
Kunstner Signe Vad holder performativ tale.
Hvordan skaber vi fremtidens bæredygtige energisystem UDEN at bruge enorme mængder penge og materialer på at udbygge energinettet? Svaret er fælles dataopsamling på tværs af hele energisystemet. Hør om potentialer, udfordringer og landvindinger i fremtidens energisystem – Et system, som bygger på intelligent styring og fleksibilitet, der gør det muligt at flytte og balancere forbruget, så vi kan udnytte Danmarks bæredygtige energiproduktion og det eksisterende el-net optimalt.
Deltagere:
Mette Daugård Larsen, Udviklingsdirektør EWII A/S
Per Sørensen, Elforsyningsdirektør TREFOR og direktør for TREFOR-El-net & El-net Øst
Søren Skov Bording, CEO, Center Denmark
Henrik Madsen, Professor DTU
Moderator: Anne Marie Damgaard, Sekretariatschef Dansk Center for Energilagring
Den globale opvarmning har allerede sat skub i vores dynamiske natur og vi kan forvente varmere, vådere og vildere vejr, der kræver tilpasning af samfundet systemer. Ved rettidig omhu kan vi reducere klimarisici. Og måske giver klimatilpasning også nye muligheder for at tænke i merværdier og mere attraktive byer og landskaber. På denne session vil vi gerne udforske, hvordan det klimatilpassede samfund kan se ud i fremtidens klima.
Hvordan skaber man en klimabevidst koncertkultur hos arrangører og publikum? Dansk Live inviterer koncert- og festivalarrangører til åben workshop om fremtidens grønne koncerter og festivaler. Her bliver bl.a. tilgangen til arbejdet med CO2-beregnere og publikums affaldskultur drøftet.
Kig forbi Fremtidens bibliotekstelt. Her kan du bygge din egen klimakæphest, pode et træ eller lave din helt egen frøbombe. Hør, hvordan biblioteker og borgere i fællesskab skaber bæredygtige aktiviteter – og kom med dine egne idéer til det bæredygtige bibliotek. Du kan også få litteraturtips, når vi laver book-talks om klima, bæredygtighed og naturforbundethed.
Sted: Fremtidens bibliotekstelt på KulturØ-pladsen
Anni og Axel Høyer er initiativtagere til en ny bæredygtig og kunstnerisk oase i Middelfart, Trækbanen. Tag med på gåtur med Høyer og Theilgaard. Undervejs skal vi tale om, hvordan man kan transformere uinteressante byrum til bæredygtige og attraktive udflugtsmål. På turen kommer vi forbi Els Cools store vægmalerier langs industribygningen ITW. På gåturen fortæller Høyer om Trækbaneprojektet, vilde blomster, klimakunst og nødderov, og vi kan spørge klimaeksperten og arkitekten bag det hele om alt det, der falder os ind.
Sted: Vi mødes på KulturØ-pladsen
Trio Prikazka tager dig med på en eventyrlig rejse gennem Balkanlandene, med deres medrivende fortolkninger af musik fra Bulgarien, Makedonien, Serbien og Rumænien.
På en sprudlende klarinet og med stor indlevelse i de smukke balkan sange, har vi Siri Iversen. Hun bakkes stilsikkert op af Kristoffer Juel på harmonika og Kristoffer Lund på Tapan, som er en traditionel tromme fra balkanområdet. De tre musikere har spillet sammen siden 2004 i forskellige konstellationer og har nu fundet hinanden igen i trio-form. Der er fuld fart over feltet, når de folder deres festlige melodier ud. Der er garanti for medrivende melodier, swingende rytmer og saftige soloer. Der bliver dog også tid til at få pulsen ned igen i de mere stille, men smukke balkan ballader.
Siri Iversen – Klarinet/sang
Kristoffer Juel – Harmonika
Kristoffer Lund Sørensen- Tapan
Tid & Sted:
14.40-15.00 Stationen Kaffebar, Jernbanegade 39
15.40-16.40 Gågaden v. KRING chokolade, Algade 58
16.40-17.00 Kaj-scenen ved havnefronten
17.40-18.00 Ø-scenen, KulturØpladsen
Hvordan ser fremtiden ud, hvis du kunne bestemme? Kom og udtryk dine klimavisioner og drømme om en bedre fremtid ved hjælp af LEGO-klodser.
Åbningstider:
Torsdag og fredag bygger de lokale folkeskoler modeller i tidsrummet kl. 9.00-15.00. Derefter er workshoppen åben for alle andre børn i aldersklassen 5-14 år fra kl. 15.00 til 18.45. Lørdag er workshoppen åben fra kl. 10.00-15.00.
Sted: Grønt område
Hvordan får vi skabt et nationalt og industrialiseret set-up for genbrug af de over 100.000 Tons rene træ som vi i dag kun nyttiggør som biobrændsel frem for at genbruge det højest muligt i affaldshierakiet. Hvordan forløser vi potentialet for at vi i DK her kan skabe nye forretninger, nye arbejdspladser, samt lokale og mere sikre leverancekæder. Men hvad skal der til i praksis, hvor langt er vi, og hvordan ser processerne ud nu og i fremtiden?
Moderator: Niels Jakubiak Andersen, Næste
Skønlitteraturen har en helt særlig evne til at fodre vores empati og udvide vores forestillingsevne, og den giver os derfor mulighed for i små glimt at se den fremtid, der måske venter os. Glimt, der kan være med til at give os lyst og mod til handling.
Litteraturformidler ved Horsens Kommunes Biblioteker, Marie Hastrup, giver bogtips til gode romaner om klima og bæredygtighed.
Sted: Fremtidens bibliotekstelt på KulturØ-pladsen
Kom med til et inddragende samtaleeksperiment om forholdet mellem mennesker og ikkemennesker i den grønne omstilling.
Workshoppen vil starte med et par korte oplæg om naturens rolle i politik, hvorefter deltagerne vil blive delt ud i små grupper, hvor de skal forestille sig at tale på naturens vegne i en politisk forhandling om den grønne omstilling.
Forskere fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet vil lede deltagerne igennem workshoppens forskellige dele.
Deltagere:
Martin Thim, Bæredygtighedsansvarlig Northside
Sanne Stephansen, Bæredygtighedschef Roskilde Festival
Hanne Tokkesdal Jensen, Formand for Bæredygtighed Smukfest
Moderator: Esben Marcher, Dansk Live
Varmepumper og elbiler fordobler elforbruget på få år. Kan nettet klare det 24-7, eller kommer huller i strømmen i en landsdel, en by eller et lokalområde? Er Energinet og de lokale forsyningsselskaber klar med den nødvendige kapacitet, eller bliver der mangel på strøm i perioder, lige som i Skåne?
Deltagere:
Stine Grenaa Jensen, Vicedirektør Systemansvar Energinet
Neil Hancock, projektleder E.ON, Sverige
Charles Nielsen, Områdedirektør TREFOR
Helle Juhler-Verdoner, Branchechef Green Power Denmark
Moderator: Stener Glamann, journalist, Tankegang
Skøre Strømere er et skrupskørt, hårdtslående klimapolitikorps, der sætter ind overalt, hvor der skal strammes op på lov og orden. Så husk at opføre dig bæredygtigt og klimaansvarligt, når du tager til Klimafolkemøde.
Gadeteater ved Dansk Rakkerpak.
Sted: På KulturØ-pladsen og rundt i byen
Sammen med en række eksperter sætter Google fokus på den svære vej henimod en fremtid helt uden CO2-udledning. Er det muligt? Hvor langt er vi? Hvilke syvmileskridt er der brug for?
Moderator: Nynne Bjerre Christensen
Oplæg og workshop: Kunst og aktivisme ved Kunstnere ser grønt! og Forfattere ser grønt!
Hvad er fremtidens fødevarer? Hvad efterspørger fremtidens forbrugere? Og kommer fremtidens fødevarer fra en petri skål, fra marken og stalden eller et helt andet sted fra?
Deltagere:
Niels Skovgaard, LandboUngdom
Thomas Roland, COOP
Anna Gundorph, Færm
Moderator: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer
Potentialet er der, borgerne vil gerne have det…så hvorfor går det så langsomt?
Vi ved jo godt hvad der skal til, så hvordan kommer vi op i gear?
Vi har samlet centrale aktører i og omkring byggebranchen og stiller dem udfordringerne fra Borgernes Klimapanel for Byggeriet.
Deltagere:
Lars Thylander, Bestyrelsesformand, Thylander Gruppen
Lise Kobberholm Aaen, Vicedirektør, Bolig- og Planstyrelsen
Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør, PensionDanmark
Lars Autrup, Direktør, Arkitektforeningen
Henrik Mielke, Administrerende koncerndirektør, MT Højgaard
Moderator: Connie Hedegaard
Regeringens målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 kræver store grønne investeringer.
Bliv klogere på, hvordan den grønne omstilling kan finansieres, når Danmarks Grønne Investeringsfond og Danske Bank giver konkrete eksempler på projekter, de har medfinansieret.
Deltagere:
Jesper Langborg Jensen, Danske Bank
Lars Hostrup Sørensen, Danmarks Grønne Investerings Fond
Moderator: Troels Mylenberg, politisk redaktør TV2
Sjov workshop for børn i alle aldre, hvor du kan lave smukke grafiske aftryk af fisk og tang med den ældgamle, japanske kunstform Gyotaku.
Du kan enten peppe din gamle mulepose op eller købe en ny hos os. Trykket skal du selv lave, men vi skal nok hjælpe dig på vej. Du kan også vælge, at trykke på papir og tage kunstværket med hjem og putte det i glas og ramme.
Torsdagscafé med bands fra gymnasiet og workshop: lav en bæredygtig mulepose med fiske- eller tangtryk.
Gå Keramikruten i selskab med Pia Wirnfeldt, direktør for CLAY Keramikmuseum, og få historien om skulpturerne langs ruten. Undervejs gøres holdt ved Gl. Havn/Brogade, hvor teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen fortæller om KlimaByen – Danmarks smukkeste klimatilpasningsprojekt.
Mødested: Vi mødes på KulturØ-pladsen.
Gratis billetter: https://www.place2book.com/sw2/sales/q01g53ilpe
Trio Prikazka tager dig med på en eventyrlig rejse gennem Balkanlandene, med deres medrivende fortolkninger af musik fra Bulgarien, Makedonien, Serbien og Rumænien.
På en sprudlende klarinet og med stor indlevelse i de smukke balkan sange, har vi Siri Iversen. Hun bakkes stilsikkert op af Kristoffer Juel på harmonika og Kristoffer Lund på Tapan, som er en traditionel tromme fra balkanområdet. De tre musikere har spillet sammen siden 2004 i forskellige konstellationer og har nu fundet hinanden igen i trio-form. Der er fuld fart over feltet, når de folder deres festlige melodier ud. Der er garanti for medrivende melodier, swingende rytmer og saftige soloer. Der bliver dog også tid til at få pulsen ned igen i de mere stille, men smukke balkan ballader.
Siri Iversen – Klarinet/sang
Kristoffer Juel – Harmonika
Kristoffer Lund Sørensen- Tapan
Tid & Sted:
14.40-15.00 Stationen Kaffebar, Jernbanegade 39
15.40-16.40 Gågaden v. KRING chokolade, Algade 58
16.40-17.00 Kaj-scenen ved havnefronten
17.40-18.00 Ø-scenen, KulturØpladsen
Biblioteket er ikke kun en videnscentral. Det er også et oplagt mødested for borgere, der vil engagere sig i verdensmålsarbejdet. Biblioteker i hele landet arbejder ihærdigt på at blive en aktiv medspiller i den bæredygtige omstilling. Hør hvordan – og mød nogle af de biblioteker og borgere, der samarbejder om at skabe bæredygtige aktiviteter og lokale handlefællesskaber.
Kira Gilling Hansen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker moderer samtalen og deler erfaringer fra det nationale projekt SAMMEN OM VERDENSMÅL – på biblioteket.
Sted: Fremtidens bibliotekstelt på KulturØ-pladsen
Byggematerialer anslås at stå for 10-15 % af den årlige CO2-udledning. Ved at vælge de byggematerialer med lavt klimaaftryk og lang levetid kan du altså gøre en forskel for klimaet og nedbringe CO2-udledningen. Men hvor er de store gevinster? Og hvad skal du være opmærksom på? Vær med, når Videncentret Bolius’ eksperter giver gode råd og guider dig til at træffe de rigtige valg for dine byggeprojekter.
Deltagere:
Kristine Virén/Videncentret Bolius
Henrik Bisp/Videncentret Bolius
Sarah Sonne Glatz/Videncentret Bolius
Moderator: Frederikke Aagaard/Together Architecture
Kravene til øget affaldssortering ved events og i virksomheder bliver større og større – både lovgivningsmæssigt og fra forbrugere og medarbejdere. Hvordan lykkes vi i fællesskab med god affaldssortering, der giver mening for alle parter? Kom forbi og bliv klogere på brugeroplevelse, adfærdsdesign, kommunikation og fleksibilitet i de velfungerende løsninger.
Moderator: Sofie Randel, Rethink Event
En debat i flere trin, om hvem der har ansvaret for Klimaet, og hvorfor?
Trafikken er ved at brase sammen, og CO2 udledningen fra transport slår nye rekorder. Samkørsel er ét af svarene, og det er oven i købet meget billigere end solokørsel. Hvorfor er det ikke et hit? Vi har givet tre borgere en udfordring med at køre så lidt som muligt alene i bil i tre uger. Hør om deres erfaringer og om samkørslens eventuelle gennembrud.
Deltager:
Solveig Roepstorff, psykolog og forfatter til bogen Klimapsykologi
Moderator: Anna Thormann Boesen, Programchef Gate 21
Kulturen er en skjult klimasynder, som er gået under radaren, men undersøgelser viser, at eksempelvis en europæisk spillefilm udleder 72 ton CO2. Filmproduktionsselskabet Producedby.dk har igennem de sidste 5 år gået forrest med at udvikle og afprøve metoder til at producere film mere bæredygtigt og mener, at de nemt kan reducere udledningen med 50% og hvis de gør sig umage op til 90%. Deres arbejdsmetoder kan overføres til andre kulturproduktioner.
Moderator: Ege Heckmann, Produced by
Hvordan påvirker global opvarmning med smeltende iskapper og stigende havniveau fremtidens vejr i baghaverne i Middelfart?
Hør om, hvordan forskerne zoomer ind fra globale klimamodeller til ultralokale forhold, der kaster lys over, hvad der helt konkret kan ske der hvor vi bor.
En samlet fortælling om, hvad der driver vores klima, hvordan man regner på klimaet og fremtiden, og hvordan supercomputere både kan vise effekten af vores anstrengelser og levere tal til at planlægge klimatilpasning.
Danske vandløsninger har endnu ikke helt samme x-faktor, som energi fra havvindmøller og det grønne brændstof Power-to-X, som har fået både topchefer, investorer og politikere til at juble vildt. Og det skal der gøres noget ved. For Danmark har banebrydende løsninger inden for vand. Vi tager repræsentanter fra vandklyngen med på scenen og går i dialog med borgerne om Danmarks spændende vandeventyr og hvad det betyder for den enkelte og for vores samfund.
Deltagere:
Henning Schmidt-Petersen, Aquagreen
Karsten Lumbye, Aarhus Vand
Ulla Sparre, Water Valley Denmark
Moderator: Lotte Lindgaard Andersen, CLEAN
Trio Prikazka tager dig med på en eventyrlig rejse gennem Balkanlandene, med deres medrivende fortolkninger af musik fra Bulgarien, Makedonien, Serbien og Rumænien.
På en sprudlende klarinet og med stor indlevelse i de smukke balkan sange, har vi Siri Iversen. Hun bakkes stilsikkert op af Kristoffer Juel på harmonika og Kristoffer Lund på Tapan, som er en traditionel tromme fra balkanområdet. De tre musikere har spillet sammen siden 2004 i forskellige konstellationer og har nu fundet hinanden igen i trio-form. Der er fuld fart over feltet, når de folder deres festlige melodier ud. Der er garanti for medrivende melodier, swingende rytmer og saftige soloer. Der bliver dog også tid til at få pulsen ned igen i de mere stille, men smukke balkan ballader.
Siri Iversen – Klarinet/sang
Kristoffer Juel – Harmonika
Kristoffer Lund Sørensen- Tapan
Tid & Sted:
14.40-15.00 Stationen Kaffebar, Jernbanegade 39
15.40-16.40 Gågaden v. KRING chokolade, Algade 58
16.40-17.00 Kaj-scenen ved havnefronten
17.40-18.00 Ø-scenen, KulturØpladsen
Restprodukter fra produktion behandles traditionelt som et affaldsproblem, der deponeres eller bortskaffes mod betaling. Men restprodukter – eller reststrømme – er ressourcer. For virksomheden selv eller andre virksomheder. Teknologisk Institut og rådgiverhuset zeal fortæller om, hvordan udnyttelse af reststrømme kan understøtte både grøn omstilling og bundlinje – og hvordan virksomheden kan få hjælp til at udnytte potentialet. Virksomheden Twisted Leaf fortæller om deres erfaringer.
Deltagere:
Peter Rosborg, Teknologisk Institut
Xenia Duffy, zeal
Frederic Viking, Twisted Leaf
Moderator: Jeppe Holmehave, Teknologisk Institut
Hvordan spiller de statslige og kommunale ambitioner på klimaområdet sammen med demokratiet?
Hvad skal vi gøre for at sikre en god demokratisk proces i forbindelse med udmøntningen af de mange handlinger der skal til?
Hjørring Kommune har forsøgt at involvere en række aktører i klimaarbejdet, og vil på denne workshop sætte emnet til debat.
Kig forbi Fremtidens bibliotekstelt. Her kan du bygge din egen klimakæphest, pode et træ eller lave din helt egen frøbombe. Hør, hvordan biblioteker og borgere i fællesskab skaber bæredygtige aktiviteter – og kom med dine egne idéer til det bæredygtige bibliotek. Du kan også få litteraturtips, når vi laver book-talks om klima, bæredygtighed og naturforbundethed.
Sted: Fremtidens bibliotekstelt på KulturØ-pladsen
En duo af akrobater udfolder sig i seks meters højde, klar til at bryde alt, der kan synes at stå stille. Et par ømme karakterer sammensætter enkle situationer gennem akrobatikkens kraftfulde sprog, der emmer af humor og sød frækhed. ManoAmano Circus Company flyver ikke, de ved, at de aldrig vil, men de bliver ved med at prøve alligevel, og publikum bliver taget med på en rejse, der er en acceleration af spænding.
Sted: KulturØ-pladsen
Hvordan etablerer vi fremtidens grønne energisystem i Trekantområdet?
Vi skal omstille energiforsyningen væk fra fossile brændsler og for at blive uafhængig af bl.a. russisk gas. Det kommer til at kræve flere solceller, vindmøller og tekniske anlæg (PtX anlæg) i Danmark og Trekantområdet. Men hvordan får vi vendt “Not in my backyard!” til “Yes in my backyard!”?
Forfatter, ph.d., Silja Henderson fremfører tekster fra sin kommende bog “Zonen”, herunder “Øvelser”, som er en tekst om at forbinde sig – med naturen, sorgen og hinanden.
Hyggemusik med MGK
Dækker medierne klima tilstrækkeligt – og er dækningen god nok? I en paneldebat med en række aktører fra den danske medieverden vil vi blive klogere på, hvordan vi kan løfte klimaformidlingen i Danmark. Debatten bliver modereret af Klimajournalisterne.
39 partnerorganisationer er samlet i et af landets mest ambitiøse projekter inden for cirkulær økonomi. Et 8-årigt projekt, som Region Midtjylland er lead på, og som består af 26 delprojekter.
Kom og hør mere om projektet, og hvad det går ud på. Og hvordan vi arbejder de næste otte år med at gøre en forskel på affaldsproblematikken herhjemme.
Hvordan bringer vi affaldsmængderne ned? Hvordan giver vi ny værdi til det, vi i dag kalder affald? Kort og godt: Hvordan kan vi skabe en fremtid uden affald?
Kunstner Signe Vad og religionshistoriker og forfatter Jens-André P. Herbener holder oplæg om nødvendigheden af grønt folkeoprør.
Tag med på sangvandring – en bytur med fællessang. Vores vært tager dig denne aften med på en vandring gennem byen, hvor vi besøger nogle af byens interessante, spirende steder, bl.a. Trækbanen med vilde blomster og klimakunst. Bliv klogere på hvad Middelfart kommune gør for den grønne dagsorden, mens vi synger sange fra højskolesangbogen med byens bygninger, stier og gader som kulisse. Som akkompagnement har vi dygtigere korsangere med turen, så du kan være med uanset om du har en smuk sangstemme, eller blot ønsker at brumme med på sidelinjen.
Sted: Vi mødes på KulturØ-pladsen
Gratis billetter: https://www.place2book.com/sw2/sales/lyyidrlebq
Trio Prikazka tager dig med på en eventyrlig rejse gennem Balkanlandene, med deres medrivende fortolkninger af musik fra Bulgarien, Makedonien, Serbien og Rumænien.
På en sprudlende klarinet og med stor indlevelse i de smukke balkan sange, har vi Siri Iversen. Hun bakkes stilsikkert op af Kristoffer Juel på harmonika og Kristoffer Lund på Tapan, som er en traditionel tromme fra balkanområdet. De tre musikere har spillet sammen siden 2004 i forskellige konstellationer og har nu fundet hinanden igen i trio-form. Der er fuld fart over feltet, når de folder deres festlige melodier ud. Der er garanti for medrivende melodier, swingende rytmer og saftige soloer. Der bliver dog også tid til at få pulsen ned igen i de mere stille, men smukke balkan ballader.
Siri Iversen – Klarinet/sang
Kristoffer Juel – Harmonika
Kristoffer Lund Sørensen- Tapan
Tid & Sted:
14.40-15.00 Stationen Kaffebar, Jernbanegade 39
15.40-16.40 Gågaden v. KRING chokolade, Algade 58
16.40-17.00 Kaj-scenen ved havnefronten
17.40-18.00 Ø-scenen, KulturØpladsen
Satirisk, interaktivt show med skuespillerne Flemming Bang og Line Østergaard samt vejrvært og klimaformidler Nina Bendixen Arrangementet er for børn, unge, voksne og gamle, som gerne vil vide mere om hvad klimakrisen er, og hvad man selv kan gøre.
Vi etablerer et cykelværksted og taler passioneret om alle de cykler som lige nu bliver til sort affald i de kommunale systemer. Vi får besøg af borgere, politikere, embedsmænd og virksomheder, og målet er at de alle skal have olie på hænderne og forståelse for problemet og løsningen når de går fra vores værksted.
”Hvepserede eller helteadfærd?”. Det dér klimakommunikation føles som at stikke hånden ind i en hvepserede, og derfor undlader alt for mange at kommunikere om deres klimatiltag. Resultatet er, at alle vi andre, så mangler ”helte” og rollemodeller at skele til. Under vores event sætter vi en case for ”Folkedomstolen” – og får real cases med undervejs. Vi vil bidrage til at sætte fokus på, at der er flere vej til Rom når det gælder klimakommunikation.
Deltagere:
Camilla Kruse Hansen, Direktør The Green Oak
Inge Olsen, Direktør for Center for Verdensmål, Sønderborg kommune