Gruppen atmosfære & Design

Bliv frivillig

Koncept og design

Af genbrugsmaterialer skal der designes og produceres scenografi til Klimafolkemødet. Vi søger personer, der vil hjælpe med at idéudvikle og/eller hjælpe med at bygge, male og dekorere. Det vil være fint med praktiske erfaring og æstetisk forståelse, men der er også opgaver hvor du kan få en malerpensel i hånden og så bare male derudaf!

Formål
Formålet med atmosfære- og designholdet er at skabe de smukkeste og mest atmosfærefyldte rammer omkring Klimafolkemødet. Gennem kunst, arkitektur, scenografi og udsmykning ønsker vi at danne en æstetisk og social platform, som styrker deltageroplevelsen og mødet i mellem deltagerne. Samtidig skal atmosfæren understøtte Klimafolkemødets mission om at inspirere til klimahandling sammen. 

Opgaver

  • Idé- og konceptudvikling i forhold til designet af og identiteten for de forskellige områder på Klimafolkemødepladsen
  • Eksperimentere med genbrugsbyggematerialer og cirkulære processer i arbejdet med atmosfære og design
  • Planlægning af de forskellige atmosfæretiltag
  • Skiltning på pladsen
  • Praktiske opgaver som at bygge, male, dekorere osv.
  • Opbygning og udsmykning af Klimafolkemødepladsen i tæt samarbejde med Opbygningsholdet
  • Oprydning og nedtagning af udsmykning

 

Arbejdsperiode

Idéudviklingen og planlægningen ligger i forårs- og sommerperioden, hvor gruppen mødes til 2-4 møder og/eller workshops. I august måned vil der være arbejdsdage, hvor gruppen bygger og maler siddemøbler eller andre scenografiske elementer i samarbejde med byggeholdet. I ugen op til Klimafolkemødet bygges Klimafolkemødepladsen op og udsmykkes. Og efter Klimafolkemødet ryddes der op og pakkes ned.

Opstartsmøder og forplejning

Som frivillig får du

BLIV FRIVILLIG

Tilmeld dig her

Du skal blot skrive en lidt om, hvem du er, og hvilket område du ønsker at arbejde med samt dine kontaktoplysninger, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Du kan tilmelde dig via formularen.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Kirstine Uhrbrand på telefon 3058 4641 eller kirstine.uhrbrand@middelfart.dk

De bedste hilsner fra
Klimafolkemødet

Når du tilmelder dig som frivillig på Klimafolkemødet 2022, accepterer du, at vi registrerer og samler de oplysninger, du har indtastet i formularen.

Oplysningerne bliver ikke videregivet til tredje part. Hvis du ønsker at få oplyst, hvilke informationer vi har eller hvis du ønsker, at vi sletter al den information, vi har registreret, så skriv til os på kirstine.uhrbrand@middelfart.dk.